Undervisning

Sang og – klaverundervisning

Jeg har undervist igennem de sidste 25 år og har til daglig elever ved AOF Greve samt privat. Jeg har igennem tiden haft elever inden for alle aldersgrupper og rytmiske genrer og jeg nyder udfordringen i sammen med hver enkelt elev at finde det optimale udgangspunkt for den videre udvikling og styrkelse af motivationen afhængig af den enkeltes niveau, ønsker og evner. Jeg forsøger at finde frem til netop det sang og – genrevalg som både kan begejstre og udfordre eleven. Jeg har under min uddannelse haft glæde af sangundervisning inden for forskellige skoler. Dels Cathrine Sadolins udgangpunkt indenfor sangteknik og dels den klassiske tilgang til faget, hvilket har givet mig en god alsidighed og fleksibilitet i min egen tilgang til undervisningen. Kontakt mig gerne vedrørende privatundervisning.

Klaverundervisning

Jeg underviser klaverelever indenfor alle aldersgrupper. Klaverundervisning er måske den mest optimale vej til indførelse i basal musikforståelse, idet der udover selve den tekniske indlæringen af musikstykker arbejdes med generel musikteori som nodelære, rytmik og i et vist omfang hørelære. Kontakt mig gerne vedrørende privatundervisning.